Træn dit ordforråd i et sjovt spil på mobilen

Spillet Ruzzle findes til alle smartphones og er et sjovt lille spil, hvor du kan udfordre dine venner eller tilfældige modstandere, spillet finder til dig.

En Ruzzle runde varer i 2 min, hvor det gælder om at finde så mange ord som muligt. Spillet kører over 3 runder før en vinder er fundet.

Man kan sagtens klare sig med gratisudgaven af spillet.

 

Brug din smartphone til at hjælpe dig med at læse og skrive

Hvis du har en smartphone har du mulighed for at få en masse hjælp til at læse og skrive. Her er en liste over gode apps er kan hjælpe dig:

Dragon Dictation (app til iPhone):

Indtal et ord eller en sætning og det skrives på skærmen. Man kan bagefter få det skrevne læst op, så man er sikker på at det er rigtigt, og man kan redigere i det. Det skrevne kan let kopieres og sættes ind fx i en sms eller i Facebook. Dragon Dictation er gratis.

Dictus (app til Android):Kan stort set det samme som Dragon Dictation. Dictus er gratis men en fuld version koster ca. 99 kr.

iTranslate Voice (app til iPhone):

Indtal en besked og få den oversat til et andet sprog. Det indtalte skrives på begge de valgte sprog og kan blive læst op på begge sprog. Genial app der kun koster 7 kr.

Prizmo (app til iPhone):

Bruger mobilens kamera til at tage et billede af noget tekst og derefter få det læst op. Prizmo koster 65 kr.

Mobile 112 (app til Android):

Kan som Prizmo bruge mobilens kamera til at tage billede af et stykke tekst, som du derefter kan få læst op. Koster 295 kr i den fulde version.

Hjælp til skriftlig dansk

Rettenøglen er en hjemmeside med masser af huskeregler der kan hjælpe dig med at skrive et bedre dansk.

I denne video kan du se mere om rettenøglen:

Siden er bygget op som en oversigt over de problemer der ofte opleves i forbindelse med skriftlig dansk. Hvert punkt på oversigten indeholder et link til en video der forklarer en huskeregel, så du kan blive bedre til at skrive dansk.

Du finder rettenøglen på: www.bedredansk.dk

Lav krydsord på din mobil

Krydsord (også kaldet kryds og tværs) er en god måde at øve sig i stavning og udvide sit ordforråd. Man kan tit finde Krydsord i danske aviser og ugeblade, men du kan nu også løse krydsord direkte på din IPhone eller online.

Eksempler på Apps hvor du kan lave Kryds og Tværs:

Navn på App: Krydsord
Funktioner: Indeholder 5  krydsord som du løser ved at udfylde de tomme felter med bogstaver. Hvis du derefter vil have flere, er der mulighed for at købe det direkte i spillet. Findes både til Ipad, Iphone og Android.
Pris: Gratis (Du kan købe flere krydsord når du har løst de 5 der følger med).
Sværhedsgrad: Kryds og tværs’erne er over middel i sværhedsgrad.
Hent den her: Du kan hente Krydsords App’en til Iphone her

Navn på App: Happi staver
Funktioner: Krydsord med billeder. Udfyld de tomme felter med bogstaver fra siderne. Findes både til Iphone, Ipad og Android.
Pris: 12kr
Sværhedsgrad: Kryds og tværs’erne er ikke så svære som i Appen ovenfor.
Hent den her: Du kan hente Happi staver App’en til Iphone her

Eksempler på hjemmesider hvor du kan lave Kryds og Tværs:

http://www.krydsbox.dk/

http://www.krydsord.dk/

Skal du have hjælp til din kryds og tværs, kan du prøve Krydsord ordbogen:
http://www.krydsord.net/

Vejledning af Marie Holm

Udvid dit ordforråd med mobilspil

Synonym ord er et fint nyt og simpelt app-spil til din mobiltelefon.
Synonymer er ord der betyder næsten det samme.
Derfor kan det at lære synonymer hjælpe til at udvide dit ordforråd.

Et eksempel på synonymer kan være “kvinde” og “dame”.

I eksemplet ovenfor er ordet du skal gætte et synonym til ordet ‘Fremgang’. Du får at vide at det synonym du skal finde indeholder bogstaverne ‘HLED’. Nu skal du bytte rundt på bogstaverne og forsøge at danne et nyt ord. I dette tilfælde er svaret: ‘Held’.

Appen inderholder over 12.000 ord og er meget nem at bruge. Spillet har tre sværhedsgrader. Jo sværere det er, jo længere er ordene man skal gætte.

Synonym Ord er gratis og kan hentes til App store her

Dialekter i Danmark

Selvom Danmark er et lille land, taler vi på mange forskellige måder afhængig af hvor vi bor. Dette kaldes for ‘dialekter’. Man siger at dialekterne er ved at forsvinde, men især ældre mennesker taler stadig med dialekt.

Forskellige dialekter kan betyde forskel i:

  • sprogtonen: for eksempel om man hæver stemmen i slutningen eller begyndelsen af sætningen.
  • ord: nogle dialekter har andre ord for ting
  • udtale af bestemte bogstaver: i nogle dele af landet udtales nogle bogstaver anderledes end vi er vant til.
  • grammatik: hvordan sætningen opbygges – for eksempel hvilke ord der kommer først i sætningen

Dialekt.dk kan du finde ud af meget mere om dialekter og også høre lydklip fra personer forskellige steder i Danmark.

Sådan lytter du til dialekt lydklip på dialekt.dk
1) Gå direkte til lydklippene via linket:
http://dialekt.ku.dk/dialekter/lyt_til_dialekt/
- husk at tænde dine højtalere på computeren.

2) Klik på et dialektområde. F.eks. Jysk

3) Klik på område i Jylland. F.eks. Østjysk

4) Klik på område i Østjylland. F.eks. Vendsysselsk

Hjemmesiden afspiller nu et lydklip for dig med den valgte dialekt.

Vejledning skrevet af Marie Holm

Spil scrabble på din telefon

Scabble er et rigtigt godt redskab til at udvide sit ordforråd og sin stavning. Scabble er traditionelt et brædtspil, men nu fås det også som en app til din iPhone. Wordfeud hedder appen som er gratis.

App´en indeholder en ordbog og vil fortælle dig hvis du anvender ord der ikke findes, eller hvis du staver forkert.

Du kan oprette “venner” blandt dine klassekammerater og dyste mod dem.

Lav film med PhotoStory3

Photostory3 er et gratis program som du kan bruge til at lave små film med. Du skal bruge en række billeder som du så sætter sammen til en fortælling. Det kan være billeder du har tegnet eller det kan være fotografier.

Når du laver film skal du først lave en drejebog og på den måde øver du dig i at skrive dansk. Skal filmen handle om et fagligt emne skal du finde og læse materiale om emnet, så øver du læsning, når du skal indtale lyden på filmen øver du udtale.

Du kan lave tegninger i programmet Paint. Det er et program som ligger på næsten alle computere.

Her kan du hente vejledninger til de to programmer:

Photostory3

Paint

Lav en lille tegnefilm

Puppet pal, er en app der kan hentes til din iphone eller til din ipad, som giver dig mulighed for at lave en tegnefilm som du indspiller din egen lyd til.

Appen giver dig mulighed for både at øve din skriftlighed, når der skal skrives drejebog, og øve udtale når filmen skal indspilles.

Appen er gratis, men hvis du vil anvende egne billeder til din tegnefilm skal du købe et ”director pass” til 12 kr.

Programmet er meget nemt at anvende, så det bare er om at komme i gang.

Øv din udtale med Pronunciater

På siden http://pronunciator.com/ kan du lytte til og træne dansk udtale. Det er ganske enkelt og du behøver hverken at oprette en profil eller at registrere dig. Alt du skal gøre er at vælge hvilket sprog der er dit eget og hvilket sprog du ønsker at øve dig i at udtale.

Ud over at lytte til udtale af danske ord, begreber og sætninger kan du også få “målt” din egen udtale. I programmet er der indbygget en funktion, som kan optage din udtale og give dig en tilbagemelding på hvor tæt på den korrekte udtale du ligger. Denne funktion kræver dog at der er mikrofon i din computer og at den er slået til.

Prøv det, det er super sjovt at lege med